Her finder du gode råd om amning – fra de første dage til I har fundet en god rytme.

Amning er naturligt, men det er sjældent noget der bare sker af sig selv. De fleste mødre og babyer skal lære det sammen – og det kan tage dage til uger at finde rytmen. Det er helt normalt.

Læg babyen til brystet inden for den første time efter fødslen

Den første time er vigtig – babyen er ofte meget vågen og klar til at suge

Hud mod hud er det bedste udgangspunkt

Varmen og lugten fra mor stimulerer barnets ammerefleks

Det første du producerer er råmælk (colostrum)

En tyk, gullig mælk fyldt med antistoffer – utrolig vigtig for barnet. Kom kun få dråber, men det er nok

Mælken 'løber til' på dag 2–5

Brysterne kan føles fyldte og ømme – det er normalt. Brug koldt vand eller kolde kompresser for lindring

Amning på barnets initiativ

Typisk 8–12 gange i døgnet de første uger. Der er ikke noget 'for tit'

Reagér på barnets tidlige sultesignaler

Barnet drejer hovedet og åbner munden, fører hånden til munden eller laver smaskende lyde. Gråd er et sent sultesignal

Am også om natten

Natlig amning er særlig vigtig i starten, fordi mælkeproduktionen stimuleres mest om natten

En korrekt tilkobling – altså den måde, baby tager fat om brystet på – er afgørende. Amning bør ikke gøre ondt. Smerter er som regel et tegn på, at babyen ikke har nok af brystet i munden.

Sådan opnår du en god tilkobling

1

Hold babyen tæt til kroppen med næsen ud for brystvortet

Babyen skal næse-til-bryst, ikke mund-til-bryst

2

Vent til babyen åbner munden helt – som et gab

Før brystet ind nedefra, så brystvorten peger mod barnets gane. Barnets hage skal komme først ind mod brystet, så det får mest af den nederste del af areola (den mørke ring) i munden

3

Babyens læber skal bøje udad som fiskemunde – ikke indad

Se om underlæben er bøjet ud

4

Barnets hage skal røre brystet, mens næsen er fri

Du behøver ikke trykke brystet væk fra næsen – brystet er blødt nok

5

Du kan høre og se, at barnet sutter og synker regelmæssigt – der bør ikke være klikkende lyde

Klikkende lyde kan være tegn på, at barnet ikke har godt fat. Tag barnet af brystet, og prøv at lægge det til igen

Tag barnet af brystet ved forsigtigt at føre en ren lillefinger ind i mundvigen for at afbryde sugningen, før du trækker barnet væk – ellers kan det gøre ondt.

Der findes ikke én rigtig ammestilling. Prøv dig frem, og vælg den stilling der føles mest behagelig for dig og barnet.

1

Vuggestilling

Klassisk

Den klassiske stilling. Barnet ligger på din underarm med maven mod din mave, og hovedet støttes i albuebøjningen. God, når amningen er etableret.

2

Rugbystilling

God efter kejsersnit

Barnet ligger under din arm med kroppen langs din side, som en rugbybold. God efter kejsersnit og ved store bryster.

3

Liggende stilling

God om natten

Du og barnet ligger på siden, ansigt mod ansigt. Ideel til natamning og når du er træt eller øm.

4

Omvendt vuggestilling

God i starten

Du støtter barnets hoved med hånden på den modsatte side af brystet. Det giver god kontrol over tilkoblingen og er særligt godt i starten.

5

Biologisk amning

Barnets reflekser

Du sidder tilbagelænet, og barnet ligger på maven oven på dig. Tyngdekraften og barnets naturlige reflekser hjælper barnet med at finde brystet.

6

Oprejst koalastilling

Mere oprejst

Barnet sidder oprejst overskrævs på dit lår eller ved din hofte, mens du støtter nakke og ryg. God til større babyer eller børn, der helst vil være mere oprejste.

Prøv gerne forskellige stillinger i løbet af dagen. Det kan gøre amningen mere behagelig og hjælpe barnet med at få godt fat.

Godt at huske uanset stilling

Små justeringer kan gøre en stor forskel for komforten.

Brug puder til at støtte arme og barn – en ammepude kan være en god hjælp
Barnets krop skal ligge på en lige linje

Øre, skulder og hofte skal være på linje

Bring barnet hen til brystet – ikke brystet hen til barnet

Du kan ikke se præcist hvor meget barnet drikker fra brystet. Her er de vigtigste tegn på, at det går godt:

6–8 våde bleer om dagen fra dag 5 og frem
Regelmæssig afføring – ofte gul og blød

De første dage er den mørkegrøn (meconium), derefter lysere

Babyen virker tilfreds og rolig efter amning
Brysterne føles blødere efter amning
Babyen tager på i vægt

En normal vægtstigning er ca. 150–200 g pr. uge fra dag 5–7

Tal med en ammekonsulent hvis:

Babyen mister mere end 10% af fødselsvægten

Babyen ikke er tilbage på fødselsvægt inden for 14 dage

Amning er meget smertefuldt efter uge 1

Babyen er sløv og sover meget uden at ville amme

Ømme eller revnede brystvorter

Kontrollér tilkoblingen – det er den hyppigste årsag. Smør brystvorterne med en dråbe brystmælk efter amning og lad dem lufttørre.

Brystbetændelse (mastitis)

Rødme, hævelse og feber over 38°C. Fortsæt med at amme – det er det vigtigste! Køl brystet med en kold kompres, og undgå hård massage og varme, som kan øge hævelsen. Kontakt din læge, da du muligvis har brug for antibiotika.

Blokeret mælkegang

En hård, øm knude i brystet. Amm efter barnets behov, og køl brystet med en kold kompres. Undgå hård massage og varme, som kan øge hævelsen. Forsvinder typisk af sig selv inden for 1–2 dage.

For lidt mælk

Amn oftere – mælkemængden styres af efterspørgsel. Sørg for nok væske og hvile. Undgå at supplere med flaske de første uger, da det kan reducere mælkeproduktionen.

Muligt stramt tungebånd (ankyloglossi)

Et stramt tungebånd under tungen kan begrænse tungens bevægelighed. Tegn kan være smertefuld amning, klikkelyde eller dårlig vægtøgning. Din jordemoder eller læge kan vurdere, om tungebåndet er for stramt, og om der er behov for behandling.

Barnet vil ikke tage brystet

Barnet kan afvise brystet af mange grunde – for eksempel et hårdt og overfyldt bryst, sygdom eller uro. Prøv i rolige omgivelser, en tilbagelænet stilling og masser af hud mod hud. Søg hjælp hos en ammevejleder, hvis det fortsætter.

For meget mælk

Springer mælken kraftigt frem, så barnet hoster, gylper meget og er uroligt? Prøv en tilbagelænet stilling, brug samme bryst i længere tid ad gangen, og undgå at pumpe mere ud end nødvendigt – det øger produktionen.

Trøske (svampeinfektion)

Brændende smerter i brystvorterne og/eller hvide belægninger i barnets mund kan være trøske. Både du og barnet skal behandles samtidig – kontakt din læge.

Hvornår skal du søge hjælp?

Kontakt din sundhedsplejerske, jordemoder eller en ammevejleder, hvis barnet ikke tager på efter dag 5, hvis du har vedvarende smerter, hvis du har tegn på brystbetændelse, eller hvis du er i tvivl om, at barnet får nok. Vedvarende smerter er ikke normalt – der er hjælp at hente.

Udmalkning kan give dig mere frihed og gøre det muligt for andre at give barnet mælk. Du kan bruge en manuel eller elektrisk pumpe eller malke ud med hånden. Se guiden til brystpumper her.

Udmalket mælk kan holde sig i op til 4 timer ved stuetemperatur
Udmalket mælk kan holde sig i op til 4 dage i køleskab ved højst 4 °C
Udmalket mælk kan holde sig i op til 6 måneder i fryser ved −18 °C
Optø mælken i køleskabet – aldrig i mikroovn

Mikroovnen varmer mælken ujævnt og kan give meget varme områder, som kan brænde barnet

Optøet mælk kan holde sig i køleskabet i højst 24 timer

Optøet mælk må ikke fryses igen

Det kan være lettest at malke ud om morgenen, fordi der ofte er mest mælk på det tidspunkt.

Drik et stort glas vand hver gang du sætter dig til at amme – det er let at glemme at drikke nok.

Du behøver ikke at spise en bestemt diæt, men spis nok – du forbrænder cirka 500 ekstra kalorier om dagen. Undgå store mængder alkohol og koffein.

Lad barnet suge det ene bryst færdigt, før du skifter side – så får barnet også den fedtrige 'bagmælk'. Start på skift med det ene og det andet bryst.

Ømme brystvorter i starten er normale. Smør lidt udmalket mælk på efter amningen, og lad dem lufttørre. Herudover kan lanolincreme være en mulighed, som ofte kan lindre, hvis du smører den på brystvorten.

Ammeindlæg (engangs eller vaskbare) forhindrer, at mælken siver ud i tøjet.

Hvil så meget du kan – træthed påvirker mælkeproduktionen.

Et lille barn, der pludselig ikke vil amme, kan have ørepine, være ved at få tænder eller bare have en dårlig dag.

Kontakt din sundhedsplejerske, hvis du har brug for råd om amning.

Ammestop er en stor forandring – både for dig og dit barn. Det er en individuel beslutning, og der er ingen regler for, hvornår det er "rigtigt". WHO anbefaler amning i minimum 6 måneder og gerne op til 2 år.

Trap langsomt ned – erstat én amning ad gangen

Vent 3–5 dage mellem hver ændring, så din krop og barnet kan vænne sig til det. Brug modermælkserstatning, eller komælk fra 12 måneder

Start med den mindst vigtige amning

Typisk er en amning midt på dagen lettest at fjerne. Morgen- og natteamning er som regel de sidste, der forsvinder

Hold øje med tegn på, at barnet er klar

Barnet er mindre interesseret, lader sig aflede og er tilfreds med fast mad og/eller flaske. Mange børn finder selv en naturlig overgang

Du kan opleve ubehag i brysterne, mens du trapper ned

Pres lidt mælk ud, når det spænder – men pump ikke brystet tomt, da det stimulerer produktionen. Kolde kompresser og smertestillende kan hjælpe

Husk fortsat D-vitamin til barnet efter ammestop

Ammestop kan give en følelse af sorg eller tomhed – det er normalt. Hormonerne ændrer sig, og mange oplever kortvarig tristhed. Tal med din partner, sundhedsplejerske eller andre forældre om det.

Brug faglig hjælp: Din sundhedsplejerske besøger dig de første uger og er din vigtigste støtte ved amning. Kontakt sundhedsplejersken, hvis du har brug for råd eller hjælp. Kontakt din læge ved tegn på sygdom eller hvis du er i tvivl om barnets trivsel.