Her får du viden og inspiration til at komme godt i gang med babymad – fra de første smagsprøver til familiens måltider. Læs om, hvornår barnet er klar, hvad du skal være opmærksom på, og få gode råd undervejs.

4–6 mdr.

smagsprøver, når barnet er klar

ca. 6 mdr.

maden begynder at supplere mælk

1 år

kan stort set spise familiens mad

Vælg alder

Omkring 6 måneder – de første måltider

Maden begynder at supplere brystmælk eller modermælkserstatning. Start med små portioner og følg barnets signaler.

Konsistens

Blød, moset eller findelt mad. Tilpas konsistensen til barnet.

Måltider

Små måltider ved siden af mælk – mængden øges i barnets tempo.

Inspiration til opstart af mad

Grød og mos af grøntsager, frugt og kartofler
Jernrig mad som kød, fisk, æg og bælgfrugter i blød konsistens
Korngrød, fx havre-, majs-, hirse- eller byggrød
Mad uden tilsat salt og sukker

Tips til denne periode

Tilbyd forskellige smage og konsistenser i barnets tempo.

Lad barnet undersøge maden uden at presse på.

Det er almindeligt, at barnet skal smage en madvare flere gange, før den bliver accepteret.

7–8 måneder – mere struktur og variation

Barnet kan langsomt få mere variation og grovere konsistens. Brystmælk eller modermælkserstatning er stadig en vigtig del af kosten.

Konsistens

Groft moset mad og bløde, små stykker.

Måltider

Flere små måltider i løbet af dagen – tilpas efter barnet.

Inspiration til opstart af mad

Alt fra 6 måneder – nu grovere moset
Blødt kød, fisk, æg og bælgfrugter
Yoghurt naturel, hytteost og mild ost som en del af maden
Brød, pasta og kartofler i bløde stykker
Blød rå frugt: banan, moden melon, blød pære

Tips til denne periode

Tilbyd bløde stykker, som barnet kan holde og føre til munden selv.

Læg maden frem på bakken og lad barnet undersøge det – rod er en del af læringen.

Undgå at presse mad ind – lad barnet bestemme tempo og mængde.

9–12 måneder – familiens mad

Barnet kan gradvist spise mere af familiens mad, når konsistensen er tilpasset. Mælk er stadig en del af kosten.

Konsistens

Bløde stykker i en størrelse, barnet kan håndtere.

Måltider

Hovedmåltider og mellemmåltider efter barnets appetit.

Inspiration til opstart af mad

Familiemad tilberedt uden tilsat salt
Alle grøntsager og frugter (rå bløde eller kogte)
Kød, fisk og fjerkræ i stykker barnet selv kan tage
Æg og bælgfrugter i en konsistens, barnet kan håndtere
Brød, pasta, kartofler og andre kornprodukter. Variér grød og risprodukter.
Mejeriprodukter: mælk i mad (ikke som hoveddrik endnu), ost, yoghurt
Nødder og frø – kun som glat smør (jordnøddesmør, tahin)

Tips til denne periode

Tilbered familiens aftensmad og sæt en portion til side inden du tilsætter salt.

Lad barnet sidde ved bordet og spise sammen med familien.

Lad barnet øve sig i selv at spise med ske eller hænder.

1 år og op – familiebordet

Fra 1 år kan barnet stort set spise den samme mad som resten af familien, når konsistensen er tilpasset.

Konsistens

Al normal konsistens – undgå stadig hårde hele nødder og store stykker der kan sætte sig fast.

Måltider

Familiens måltider og mellemmåltider efter barnets appetit.

Inspiration til opstart af mad

Varieret familiekost med begrænset salt og tilsat sukker
Komælk og alle mejeriprodukter
Alle frugter og grøntsager – tilpas konsistensen til dit barn
Fisk som en del af en varieret kost
Nødder og mandler – fortsat ikke hele, før barnet er fyldt 3 år

Tips til denne periode

Bliv ved med at tilbyde varieret mad – også når barnet afviser noget i en periode.

Tving aldrig – et barn der bliver presset til at spise kan udvikle negativ relation til mad.

Når barnet er klar til mad, kan I tilbyde forskellige almindelige fødevarer i en sikker konsistens. Start med små mængder og hold øje med, hvordan barnet har det.

Jordnødder

Glat jordnøddesmør rørt ud i grød eller puré.

Æg

Tilberedt æg, moset eller i små, bløde stykker.

Fisk

Tilberedt, benfri fisk i en konsistens, barnet kan håndtere.

Gluten

For eksempel grød, brød eller pasta i en konsistens, der passer til barnet.

Mejeriprodukter

Yoghurt og ost kan indgå i maden.

Komælk som hoveddrik venter til 12 måneder.

Har barnet reageret på en madvare, eller har det behov for særlig kost, så få individuel vejledning hos læge eller sundhedsplejerske.

0–6 måneder

Brystmælk eller modermælkserstatning

Dækker barnets behov i den første tid.

6–12 måneder

Små slurke vand fra kop ved måltider

Brystmælk eller modermælkserstatning er stadig den vigtigste drik.

Fra 12 måneder

Vand og komælk

Vand er den bedste tørstslukker. Undgå søde drikke.

Giv ikke børn risdrik. Risdrik og riskiks kan indeholde uorganisk arsen.

Maden kan serveres som mos, grød, bløde stykker eller en kombination. Tilpas altid konsistensen til det enkelte barn.

Grød og mos

Gør det let at tilpasse konsistensen
Kan gradvist gøres grovere, når barnet er klar

Bløde stykker

Lader barnet øve sig i at tage mad til munden selv
Skal være bløde og i en sikker størrelse

Det vigtigste er barnets udvikling

Vælg den form, der passer til barnets evner og jeres hverdag. I kan sagtens skifte mellem mos og bløde stykker.

Barnet skal sidde oprejst under måltidet, og en voksen skal altid være tæt på.

Start med små portioner, og følg barnets signaler om sult og mæthed.

Tilbyd varieret mad flere gange – det er normalt, at barnet skal vænne sig til nye smage.

Giv barnet tid til at undersøge maden og øve sig i selv at spise.

Spis gerne sammen med barnet, når det er muligt.

Undgå at presse barnet til at spise.

Nyttige hjælpemidler

Høj stol med fodstøtte
Silikonesmæk med lomme
Silikone-tallerken med sugekop
Kort skaft-ske (baby-størrelse)
Blender eller stavblender
Kop til små slurke vand

Tilpas altid maden til barnets udvikling, og bliv hos barnet under hele måltidet.

Reducer risikoen

Barnet sidder altid oprejst under måltidet – aldrig liggende
Tilpas konsistensen og skær maden i passende stykker
Lad aldrig barnet spise alene

Hvis barnet ikke kan få luft eller hoste effektivt, skal du ringe 112. Et førstehjælpskursus med fokus på små børn kan give ekstra tryghed.

Smagsprøver kan introduceres mellem 4 og 6 måneder, når barnet er klar. Brystmælk eller modermælkserstatning er fortsat den vigtigste ernæring i starten. Se efter disse tegn:

Kan sidde stabilt med støtte og holde hovedet oprejst
Kan holde maden i munden

Tungen skubber ikke længere automatisk maden ud

Viser interesse for mad – følger med øjnene, rækker ud efter det
Kan føre ting til munden og åbner munden, når mad nærmer sig

Et enkelt tegn er ikke nok:

Kigger kun interesseret på mad
Virker utilfreds – det kan have mange årsager

Smagsprøver bør tidligst gives fra 4 måneder. Er du i tvivl om opstart, så kontakt sundhedsplejersken.

Tilpas maden til barnets udvikling. Maden skal være blød og skåret i passende stykker, så barnet kan tygge den.

Vindruer

Skær vindruer på langs i mindre stykker, og fjern kernerne.

Nødder, mandler, popcorn og kerner

Undgå at give dem hele, før barnet er fyldt 3 år. Brug dem i stedet blendet, revet eller fint hakket.

Rå gulerødder

Undgå hele rå gulerødder og gulerodsstave, før barnet er fyldt 3 år. Vælg i stedet kogt, revet eller fint hakket gulerod.

Honning

Giv ikke honning til børn under 1 år. Efter 1-årsalderen bør honning kun gives i små mængder og ikke for ofte.

Mad med meget salt

Små børn har ikke brug for meget salt. Tilbered så vidt muligt maden uden at tilsætte salt.

Søde drikke og mad med tilsat sukker

Vælg i stedet vand og almindelig, varieret mad.

Hele nødder og mandler (under 3 år)

Kvælningsrisiko. Brug altid glat nøddesmør.

Rå fisk og rå skaldyr

Kan indeholde bakterier eller parasitter. Fisk til små børn skal være tilberedt.

Komælk som hoveddrik (under 12 mdr.)

Indeholder for meget protein og for lidt jern. Fint at bruge i madlavning fra 6 mdr.

Nøddesmør i klumper eller på ske

Rør glat nøddesmør ud i grød eller puré, så konsistensen er lettere at håndtere.

Råt eller halvråt kød og æg

Risiko for salmonella og andre bakterier.

Risdrik og riskiks

Børn bør ikke få risdrik eller riskiks, da de kan indeholde uorganisk arsen.

Risgrød og andre risprodukter hver dag

Variér mellem forskellige typer grød og kornprodukter.

Læs mere hos myndighederne

Her finder du de officielle råd om opstart af mad. På siderne kan du læse mere og finde flere detaljer.

Husk: Din sundhedsplejerske er din vigtigste vejleder. Hun/han kan vejlede individuelt og se barnet. Denne guide giver generelle råd og kan ikke erstatte individuel vejledning.