Her får du et overblik over de tre trimestre – hvad der sker med kroppen, hvad du kan mærke, og hvad der er godt at vide undervejs. Beregn din termin, og læs mere om hvert trimester nedenfor.

Terminsberegner

Beregn din forventede terminsdato

Beregner ud fra Naegeles regel: menstruationsdag + 280 dage

Hvad sker der i kroppen?

Det første trimester er præget af store hormonelle forandringer. Niveauet af hCG (human choriongonadotropin) stiger markant — det er dette hormon, der giver et positivt graviditetstest. hCG topper typisk omkring uge 10–12 og falder derefter. Progesteron og østrogen stiger også markant og er ansvarlige for mange af de tidlige symptomer.

Kvalme og opkast

Op til 80% af gravide oplever kvalme i 1. trimester — nogle kun om morgenen, andre hele dagen. Det skyldes primært stigningen i hCG og østrogen. Kvalmen er som regel kraftigst i uge 6–10 og aftager for de fleste ved uge 12–14. Gode råd: spis små, hyppige måltider og undgå tom mave. Ingefær (te, kiks) har vist effekt i flere studier. Undgå stærke lugte. Mild mad som ristet brød, kiks, ris, pasta eller kogte kartofler kan være lettere at spise end syrlig eller fed mad. Kiks ved sengen inden du stiger op kan hjælpe. Koldt vand og is kan virke beroligende. Kontakt din jordemoder eller læge, hvis du kaster op gentagne gange dagligt og ikke kan holde mad eller drikke nede — det kan være hyperemesis gravidarum, som kræver behandling.

Andre typiske symptomer

Træthed er meget almindelig og skyldes den høje progesteronproduktion. Ømme og hævede bryster er et tidligt tegn. Hyppig vandladning opstår fordi livmoderen vokser og presser på blæren. Humørsvingninger og øget følsomhed er hormonelt betingede og helt normale. Metalsmag, øget lugtesans og madaversioner er udbredt i 1. trimester.

Vigtige ting at gøre

Start på folsyre (400 mikrogram dagligt) — gerne allerede før graviditeten og i hele 1. trimester. Det reducerer risikoen for medfødte fejl i udviklingen af barnets hjerne og rygmarv markant. D-vitamin (10 mikrogram) anbefales til alle gravide. Undgå alkohol, rygning og råt kød, upasteuriserede produkter og stor fisk (tunfisk, sværdfisk).

Når du fortæller det til omverdenen

Mange venter med at fortælle om graviditeten til efter uge 12–13, når risikoen for spontan abort falder markant. Det er dog en personlig beslutning. Risikoen for spontan abort er ca. 15–20% i 1. trimester og falder til under 2% efter uge 12.

Kroppen åbner sig

For mange er 2. trimester det bedste trimester — kvalmen aftager, energien vender tilbage og maven begynder at vise sig tydeligt. Livmoderen er nu stor nok til at maven ses, men lille nok til at man stadig kan bevæge sig uden besvær. Du mærker typisk de første fosterbevægelser (sparken) mellem uge 16 og 22 — med første graviditet ofte lidt senere end ved efterfølgende graviditeter.

Hormonguide i 2. trimester

Progesteron fortsætter med at stige og holder livmoderen afslappet. Relaxin løsner ledbånd og bækkenbund — godt for fødslen, men kan give bækkensmerter. Østrogen stimulerer vækst af livmoder og brystvæv. Hormonforandringer og øget blodgennemstrømning kan få huden til at se mere strålende ud. Huden omkring brystvorterne kan blive mørkere, og der kan komme en mørk lodret linje på maven. Det er helt normalt.

Plukveer — hvad er det?

Plukveer (Braxton Hicks-sammentrækninger) opstår typisk fra uge 20 og frem. Det er uelastiske, smertefrie stramninger af livmoderen som varer 30–60 sekunder. De er ikke regelmæssige og intensiveres ikke over tid. De er livmoderens øvelsessammentrækninger — kroppen forbereder sig på fødslen. Forskel på plukveer og rigtige veer: rigtige veer er regelmæssige, intensiveres, varer 45–90 sekunder og kan ikke fjernes ved at skifte stilling. Kontakt jordemoder ved regelmæssige veer før uge 37.

Søvn og sovestillinger

Fra uge 28 anbefales det at falde i søvn på siden frem for på ryggen. I den sene del af graviditeten kan livmoderens vægt trykke på en stor blodåre, der fører blod tilbage til hjertet, og dermed påvirke blodgennemstrømningen. Et stort newzealandsk studie fandt en sammenhæng mellem at falde i søvn på ryggen og en højere risiko for dødfødsel sent i graviditeten. Både venstre og højre side er fine. Hvis du vågner på ryggen, behøver du ikke bekymre dig — vend dig blot om på siden. En graviditetspude kan gøre det lettere at ligge behageligt på siden.

Kilde: New Zealand multicentre stillbirth case-control study (PLOS ONE, 2017)

Graviditetsforsikring

Det er et godt tidspunkt at overveje graviditetsforsikring. En graviditetsforsikring dækker typisk komplikationer under graviditeten, for tidlig fødsel og medfødte sygdomme hos barnet. Mange forsikringer skal tegnes inden uge 22 for at give fuld dækning. Tjek også din eksisterende sundhedsforsikring og arbejdsgivers forsikring.

Fødselsforberedelse

2. trimester er et godt tidspunkt at begynde at tænke på fødselsforberedelse. Tilmeld jer et fødselsforberedelseskursus via hospitalet eller privat udbyder. Sæt jer ind i fødslens faser, smertelindring og hvad I kan forvente. Husk at pakke hospitalstasken — se vores guide til hvad der skal med.

Kroppen i slutspurten

I 3. trimester vokser baby hurtigt — fra ca. 1 kg i uge 28 til typisk 3–3,5 kg ved termin. Livmoderen fylder nu næsten hele bughulen. Mange oplever at blive lettere forpustet, fordi livmoderen presser mod mellemgulvet, hyppig vandladning, da babys hoved presser på blæren, hævede ben og ankler grundet øget blodvolumen, og ryg- og bækkensmerter. De fleste af disse gener er normale. Pludselig hævelse i ansigt og hænder kan dog være tegn på præeklampsi. Det er en graviditetskomplikation, hvor blodtrykket stiger, og organer som nyrer eller lever kan blive påvirket. Kontakt jordemoder eller læge ved pludselig hævelse, kraftig hovedpine, synsforstyrrelser eller smerter øverst i maven.

Babys position og fødselsforløb

Fra uge 32–36 vender de fleste babyer med hovedet nedad (kephalisk). Hvis baby er i sædestilling ved uge 36, vil jordemoderen tale med dig om muligheder — at vende barnet udefra, planlagt kejsersnit eller vejledning om sædefødsel. Du vil typisk have øgede jordemoderkonsultationer og en ekstra scanning i uge 36–37.

Barnets bevægelser — vigtig viden

Du skal mærke barnets bevægelser dagligt. Fra uge 28 anbefaler Sundhedsstyrelsen at du er opmærksom på bevægelsesmønstret. Der er ikke et fast antal spark om dagen — det vigtige er at bevægelserne ikke ændrer sig markant. Kontakt hospitalet straks, hvis du mærker tydeligt færre bevægelser end normalt — brug aldrig en håndholdt ultralydsmåler som erstatning for professionel vurdering.

Forberedelse til fødslen

Det er en god idé at kende fødslens tre faser: Åbningsfasen, hvor veerne bliver regelmæssige, og livmodermunden åbner sig; pressefasen, hvor du får pressetrang, og barnet bliver født; og efterbyrdsfasen, hvor moderkagen fødes. Tal med jordemoderen om muligheder for smertelindring, for eksempel varmt bad eller brusebad, lattergas, epidural eller akupunktur. Skriv eventuelt en fødselsplan, og del den med jeres jordemoder. Den er ikke en kontrakt, men en måde at fortælle om jeres ønsker. Aftal også med din partner, hvem I skal kontakte, og hvornår I skal tage på hospitalet. Det kan for eksempel være ved regelmæssige veer med cirka fem minutters mellemrum i en time eller ved vandafgang.

Til partneren

Som partner kan du være en vigtig støtte før, under og efter fødslen. Hjælp med det praktiske, og sørg for, at I har styr på, hvornår I skal kontakte fødeafdelingen og tage af sted. Lær de vigtigste tegn på, at fødslen er i gang, og kend vejen til hospitalet. Under fødslen kan du være tæt på, holde den gravide i hånden, massere ryggen under veerne, tilbyde vand og hjælpe med en rolig vejrtrækning. Du behøver ikke vide præcis, hvad du skal gøre — spørg, hvad der føles rart. Sørg hjemmefra for, at hospitalstasken er pakket, og at der er en plan for eventuelle børn eller kæledyr. Efter fødslen kan du have barnet hud mod hud. Det kan styrke kontakten mellem jer. Tal sammen inden fødslen om jeres ønsker og bekymringer, og husk også at passe på dig selv — det er en stor oplevelse for jer begge.

Praktisk tjekliste før termin

Husk at installere autostolen i god tid, hvis I skal køre hjem fra hospitalet. Ansøg om barselsdagpenge via borger.dk. Hvis I er ugifte, kan det være en god idé at registrere faderskab eller medmoderskab inden fødslen. Læs mere om registrering af partner her.